Undervisning & personaletræning
At samarbejde, lære og få ny inspiration i en arbejdsmæssig sammenhæng er ikke blot med til at sikre, at den samlede arbejdsplads bliver bedre til at løse de udfordringer, der er nu og i fremtiden. Når den enkelte medarbejder får nye input er dette samtidig med til at højne arbejdsglæden og hindre udbrændthed. Gennem de sidste 15 år har jeg som underviser og personaletræner fået en solid erfaring indenfor et bredt spektrum af temaer - herunder:
For at sikre at både den enkelte og arbejdspladsen får det bedste ud af et tema, er det vigtigt at arbejdspladsen sammen med psykologen gør sig tanker om, hvordan den ønskede viden skal implementeres og bruges i hverdagen.
Som underviser og personaletræner er det min erfaring, at det bedste resultat opnås, når jeg kommer med præcise og relevante indspark, men samtidig er i stand til at invitere personalegruppen til refleksion og diskussion på en måde, hvor deltagerne selv tager ansvaret for egen læring og videre proces. |